Det eneste, du skal gøre for at vedligeholde dine udendørsmøbler af teaktræ, er at rengøre dem jævnligt med Trip Trap Møbelrens, som bevarer oliebehandlingen intakt. Er træet vejrbidt og medtaget at se på, kan du grundrense det med Trip Traps Teak-Rens A + B. Grundrensningen efterlader overfladen ubeskyttet, og træet skal derfor efterfølgende oliebehandles med Trip Trap Møbelolie.
Ønsker du at bevare og/eller forstærke teaktræets rødbrune farve, skal træet have en grundbehandling med Trip Trap Møbelolie. Oliebehandlingen opfriskes løbende efter behov.
OBS! Møbler og brugsartikler i teaktræ kan stå ude hele året, men det anbefales at opbevare dem vinteren over under tag i et uopvarmet rum – f.eks. en garage eller et kælderrum.